ENGLISH
Del

IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton 2014 App

VM-App'en giver et hurtigt overblik over nyttig viden i forbindelse med IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton. App'en opdateres løbende med nye oplysninger og henvender sig både til deltagere, publikum, pressen og andre interesserede.

App'en findes i en Apple-version og i en Android-version. Hvis din smartphone er indstillet til dansk sprog, vil du modtage den danske App, mens du vil modtage den engelske version af App'en, hvis din smartphone er indstillet til engelsk.

App'en er opdelt i otte afsnit og har et nedtællingsur på forsiden ligesom hjemmesiden:

Program
Programmet for VM-ugen med.

Information
Al praktisk information og andre ting, du bør vide om IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton er samlet her, herunder træningsforslag fra Dansk Atletik Forbund. Tidligere landstræner i mellem- og langdistanceløb og nuværende motionskonsulent i Dansk Atletik Forbund, Thomas Nolan, tæller ned til VM med et ugentligt løbetræningsfif.

Nyheder
Små historier om stort og småt om IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton.

Trafikinfo
Her vil man kunne læse om trafikale ændringer, VM-arrangørernes anbefalinger til hvordan man kommer rundt i byen samt afspærringsplanen for København og Frederiksberg i forbindelse med IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton.

Resultater

Her vil man kunne følge samtlige resultater fra løbet eller f.eks. følge sin egen tid eller sine venners tid og placering.

Elite
Læs om de danske eliteløbere, tidligere VM Halvmaraton mm.

Kort/Tracking
På kortet kan du zoome ind på ruten og se, hvor der vil være musik, væskedepoter, VM-caféer, kilometermærker, AL-Bank Hot spot samt følge dine favoritter, frontgruppen og se din egen placering.

Video

Se eller gense nogle af de videoer, der er blevet lavet i forbindelse med forberedelserne til IAAF/AL-Bank VM Halvmaraton, bl.a. interview med Wilson Kipketer, der beskriver ruten.

Hent App'en her til Apple og her til Android.